Strafferet og udlændingeret

I juni 2022 repræsenterede jeg en tiltalt i en større narkosag, hvor min klient stod tiltalt for medvirken til indsmugling af 45 kg kokain til Danmark og hvor anklagemyndigheden i landsretten nedlagde påstande om en straf på 15 års ubetinget fængsel.

Artiklen behandler de problemer, der i praksis kan opstå i relation til udlændingeloven, når udlændinge ansættes i Danmark, herunder bl.a. ved bibeskæftigelse eller når den pågældende påtager sig frivilligt arbejde.

Det er almindeligt accepteret i dansk ret, at der skal meget til for at en person kan straffes. Der er et princip om, at enhver rimelig tvivl i en straffesag, skal komme den tiltalte til gode. Essensen er, at man meget nødigt vil straffe personer, der kan være uskyldige, og at man derfor kræver meget sikre beviser for den tiltaltes skyld.

Da regeringen i efteråret 2011 fremlagde regeringsgrundlaget, blev der varslet lempelser i bl.a. reglerne for familiesammenføring.

Udvisningsreglerne er på forskellige punkter blevet ændret.  Kravene til de tidsmæssige betingelser for øget beskyttelse mod udvisning er blevet skærpet, og flere kriminalitetsformer, f.eks. trussel om vold m.v. over for vidner eller hensættelse af en anden i hjælpeløs tilstand og visse særligt grove skatte-, told- eller afgiftssvindelsager er blevet henført under de bestemmelser, der indebærer en…

Udlændinge omfattet af EU-reglerne kan kun udvises i medfør af udlændingelovens bestemmelser i det omfang, det er foreneligt med EU-reglerne.

EU-reglerne, hvorefter en straffedom alene ikke uden videre kan begrunde udvisning, hvorimod vurderingen skal støttes på den pågældendes personlige forhold, har hidtil bl.a. været indeholdt i Rådets direktiv af 25. feb. 1964 (64/221), der imidlertid er…